Gravearbejde

Inden du vil grave i en kommunevej eller en privat fællesvej (i byzone) skal du have tilladelse fra kommunen.

Se betingelser her inden du ansøger

Betingelser for udførelse af ledningsanlæg er sidst revideret den 8. februar 2015.

Ansøgning om tilladelse til gravearbejde

Ansøgningsfrist private fællesveje: 20 arbejdsdage

Ansøgningsfrist kommuneveje: 8 arbejdsdage

Ved akutte opgaver, rørsprængning og lignende udføres arbejdet og gravetilladelse søges bagefter.

Afspærringsplaner skal være i henhold til  "Afmærkning af vejarbejder m.m." september 2016. På Vejdirektoratets side: Vejregler kan du finde flere oplysninger om afmærkning af vejarbejder m.v.

Ved opgravning på kørebane videresender Randers Kommune den fremsendte afspærringsplan til godkendelse hos Østjyllands Politi og øvrige myndigheder.

For at færdigmelde og administrere udstedte gravetilladelser, herunder ønske om forlængelse af graveperioden, skal ansøger bruge den 4-cifrede kode, der blev tilsendt i forbindelse med gravetilladelsen.

Færdigmelding og administration af gravearbejde

Randers kommune har en frivillig ordning, som indebærer, at Randers kommune opkræver et beløb til dækning af slidlag ved ledningsejeren i henhold til prisliste.

Prisliste på retablering slidlag 2016/2017

Ved private fællesveje i byzone skal entreprenør/ledningsejer orientere de berørte grundejere.

Partshøring ved private fællesveje er kun over for ejeren af vejen, som ikke kan modsætte sig, at der bliver gravet i vejen. Det er Randers kommune, der skal lave partshøring.

Kort over kommunevej og private fællesveje

Kort der viser igangværende tilladelser og færdigmeldinger

Klik dig videre til yderligere information

Se her inden ansøgning

Vigtigt. Inden ansøgning, så gå ind under afspærringsplaner, hvor du kan downloade afspærringsplaner i Word-format fra afmærkningsbekendtgørelsen.

Når du har downloadet den rigtige afspærringsplan kan du tilføje eller strege skilte ud. Den færdige plan vedhæftes ansøgningen (punkt under selve ansøgningen). Du skal stadigvæk skrive, hvilken plan du bruger.

Husk at markere opgravningsområdet på kort under ansøgning, eller vedlæg kort, ellers bliver der ikke givet tilladelse.
Er det mange veje på samme opgravning, så vedhæft et kort, men husk at søge alle vejene (gøres i forbindelse med ansøgningsproceduren).

Opgravning i vejareal kræver tilladelse udstedt af Miljø og Teknik - Veje og Trafik. Der ansøges elektronisk via Virk.dk. Eventuelle vedhæftede filer skal være i PDF- eller Word-format.

De ledningsejere og entreprenører, der ikke er oprettet i Randers Kommunes register, skal henvende sig til Veje og Trafik, inden der søges om opgravningstilladelse.

Efter afslutning af opgravningsarbejdet skal ledningsejeren altid færdigmelde arbejdet senest 5 arbejdsdage efter. Samtidig skal det berørte asfaltareal indberettes. Færdigmeldingen skal også fremsendes elektronisk. Find link andet sted på siden.  

Regler for opgravning og reetablering af ledningsgrave i kommuneveje og private fællesveje (i byzone) er beskrevet i 'Betingelser for udførsel af ledningsanlæg på vejareal i Randers Kommune'. 

Opgravning ved Randers Havn

Opgravning i vejareal på Randers Havn kræver tilladelse udstedt af havnekontoret.

Tilladelsen skal indhentes før arbejdet påbegyndes, og når arbejdet er afsluttet skal det færdigmeldes hos Randers Havn. Det er havnens priser for reetablering, der er gældende i forbindelse med gravearbejde på havnens areal.

Du finder et link til havnens hjemmeside for opgravning

Randers Havn hjemmeside omkring gravetilladelser.

Ledninger i private fællesveje på landet

Fra tid til anden får kommunen henvendelser vedrørende ledninger i private fællesveje på landet. De adskiller sig fra ledninger i private fællesveje i byzone ved at kommunen kun har mulighed for at blande sig i vejens stand.

Det betyder følgende:

  • Der skal ikke ansøges om opgravningstilladelse.

  • Retten til at placere ledninger i vejen er privatretlig og skal aftales med ejerne af vejen.

  • Uenighed om retablering eller skader på vejen efter ledningsopgravning er privatretlig. Det betyder at hvis vejen efter opgravning fremstår, så den ikke er i god og forsvarlig stand, så vil kommunen kun kunne pålægge de vejberettigede at sørge for at vejen bliver sat i stand. Hvis de vejberettigede mener at ledningsejer skal betale, er det kun domstolene som kan afgøre dette.

  • Hvis vejen ikke har et matrikulært vejudlæg, så kan ledningsejer risikere at vejen nedlægges uden andre høres, og ledninger dermed kommer til at ligge på privat grund, uden tinglyste rettigheder for ledningsejeren.

  • Vær opmærksom på at de private fællesveje på landet ikke nødvendigvis er registreret i kommunens vejfortegnelse, da kommunen ikke har pligt til at registrere dem.

Find oplysninger om byzone/landzone på webkort.randers.dk under ”Administrative grænser” i laget der hedder Privatvejslovens byzoner.

Find oplysninger om vejen er udlagt i matrikelkort på webkort.randers.dk. Et vejudlæg fremstår som en stiplet linje i kortet.

Ledninger i gammel gadejord

En helt anden kategori er ledninger i gammel gadejord (Byens gade). Disse arealer var i gamle dage fælleseje for landsbyen. Det var ofte et bylaug/olderlaug som stod som ejer af arealet. Selvom kommunen arbejder på at udskille kommunevejene og dermed få disse arealer nedlagt eller lagt sammen med de omkringliggende ejendomme, så lykkes det langt fra alle steder.

Byens gade er (selvom det fremgår af BBR) stort set aldrig ejet af kommunen. Kun de steder hvor vejen er optaget i vejfortegnelsen som kommunevej, ejer kommunen den del af arealet, som kommunevejen med rabatter ligger på. Resten af arealerne er ofte i brug som private haver, private fællesveje o.lign. Byens gade administreres dog af kommunen, hvis der ikke er et eksisterende bylaug som kan varetage opgaven.

Det betyder også, at disse arealer ved en ejendomsberigtigelse kan forsvinde og pludselig være en del af en privat ejendom.

Da der ikke kan tinglyses ledninger på byens gade, hvis der ikke er en ejer, så kan det løses ved at få lavet en ejendomsberigtigelse, så den ejendom som benytter arealet får ejerskabet på det. Det er op til ledningsejeren af aftale dette med ejeren af ejendommen og eventuelt bekoste de matrikulære ændringer.

Ledninger skal respektere vejbyggelinjer

Langs en del veje (især større veje) er der tinglyst vejbyggelinjer på private ejendomme for at sikre, at der ikke etableres anlæg som kan fordyre kommunens eventuelle udvidelse af vejen. Ledninger skal respektere disse.

Ledningsejerne har selv ansvaret for at sikre sig, at deres ledninger i private arealer respekterer tinglyste vejbyggelinjer. Det betyder, at på veje med vejbyggelinjer vil kommunen forlange en fjernelsesdeklaration, hvis en ledning placeres på inden for vejbyggelinjearealet. Dette vil gælde uanset om ledningsejer aftaler sig ud af gæsteprincippet med de private lodsejere eller ej.

Hvis kommunen kan konstatere, at der er placeret ledninger inden for vejbyggelinjearealet, vil kommunen holde ledningsejer ansvarlig for flytning af ledningen uden udgifter for kommunen.

Vejbyggelinjer vil altid fremgå tinglysningerne på ejendommene.