Vigtigt. Inden ansøgning, så gå ind under afspærringsplaner, hvor du kan downloade afspærringsplaner i Word-format fra afmærkningsbekendtgørelsen.
Når du har downloadet den rigtige afspærringsplan kan du tilføje eller strege skilte ud. Den færdige plan vedhæftes ansøgningen (punkt under selve ansøgningen). Du skal stadigvæk skrive, hvilken plan du bruger.
Husk at markere opgravningsområdet på kort under ansøgning, eller vedlæg kort, ellers bliver der ikke givet tilladelse. Er det mange veje på samme opgravning, så vedhæft et kort, men husk at søge alle vejene (gøres i forbindelse med ansøgningsproceduren).
Opgravning i vejareal kræver tilladelse udstedt af Udvikling, Miljø og Teknik - Veje og Trafik. Der ansøges elektronisk via Virk.dk. Eventuelle vedhæftede filer skal være i PDF- eller Word-format. Ansøgningen skal være modtaget senest 8 dage før planlagt gravning. Er der tale om en vej med buskørsel, skal den være modtaget senest 14 dage før gravning af hensyn til planlægning af en eventuel omkørsel og orientering af borgere.
De ledningsejere og entreprenører, der ikke er oprettet i Randers Kommunes register, oprettes automatisk i systemet.
Efter afslutning af opgravningsarbejdet skal ledningsejeren altid færdigmelde arbejdet senest 5 arbejdsdage efter. Samtidig skal det berørte asfaltareal indberettes. Færdigmeldingen skal også fremsendes elektronisk. Find link andet sted på siden.
Regler for opgravning og reetablering af ledningsgrave i kommuneveje og private fællesveje (i byzone) er beskrevet i 'Betingelser for udførsel af ledningsanlæg på vejareal i Randers Kommune'.
Når der graves på kørebane skal tegning være vedlagt. Dette er muligt under ansøgningsproceduren.
Det er muligt at redigere i dem og indsætte ekstra skilte hvis det er nødvendigt.
Håndbog - Tegninger for afmærkning af vejarbejde i Byområder
Når der graves på kørebane skal tegning være vedlagt. Dette er muligt under ansøgningsproceduren.
Det er muligt at redigere i dem og indsætte ekstra skilte hvis det er nødvendigt.
Vedr. gravetilladelser på Randers Havns arealer søges via Randers Kommunes system Rosy, således at opgravningen bliver registreret elektronisk.
Randers Kommune fremsender tilladelse til anmelder via Rosy.
Færdigmeldingen af arbejdet skal ligeledes ske via Rosy.
Randers Havn bliver informeret af Randers Kommune om opgravningen.
Afregning til slidlag kommer fra Randers Havn.
Fra tid til anden får kommunen henvendelser vedrørende ledninger i private fællesveje på landet. De adskiller sig fra ledninger i private fællesveje i byzone ved at kommunen kun har mulighed for at blande sig i vejens stand.
Det betyder følgende:
- Der skal ikke ansøges om opgravningstilladelse.
- Retten til at placere ledninger i vejen er privatretlig og skal aftales med ejerne af vejen.
- Uenighed om retablering eller skader på vejen efter ledningsopgravning er privatretlig. Det betyder at hvis vejen efter opgravning fremstår, så den ikke er i god og forsvarlig stand, så vil kommunen kun kunne pålægge de vejberettigede at sørge for at vejen bliver sat i stand. Hvis de vejberettigede mener at ledningsejer skal betale, er det kun domstolene som kan afgøre dette.
- Hvis vejen ikke har et matrikulært vejudlæg, så kan ledningsejer risikere at vejen nedlægges uden andre høres, og ledninger dermed kommer til at ligge på privat grund, uden tinglyste rettigheder for ledningsejeren.
- Vær opmærksom på at de private fællesveje på landet ikke nødvendigvis er registreret i kommunens vejfortegnelse, da kommunen ikke har pligt til at registrere dem.
Find oplysninger om byzone/landzone på webkort.randers.dk under ”Administrative grænser” i laget der hedder Privatvejslovens byzoner.
Find oplysninger om vejen er udlagt i matrikelkort på webkort.randers.dk. Et vejudlæg fremstår som en stiplet linje i kortet.
En helt anden kategori er ledninger i gammel gadejord (Byens gade). Disse arealer var i gamle dage fælleseje for landsbyen. Det var ofte et bylaug/olderlaug som stod som ejer af arealet. Selvom kommunen arbejder på at udskille kommunevejene og dermed få disse arealer nedlagt eller lagt sammen med de omkringliggende ejendomme, så lykkes det langt fra alle steder.
Byens gade er (selvom det fremgår af BBR) stort set aldrig ejet af kommunen. Kun de steder hvor vejen er optaget i vejfortegnelsen som kommunevej, ejer kommunen den del af arealet, som kommunevejen med rabatter ligger på. Resten af arealerne er ofte i brug som private haver, private fællesveje o.lign. Byens gade administreres dog af kommunen, hvis der ikke er et eksisterende bylaug som kan varetage opgaven.
Det betyder også, at disse arealer ved en ejendomsberigtigelse kan forsvinde og pludselig være en del af en privat ejendom.
Da der ikke kan tinglyses ledninger på byens gade, hvis der ikke er en ejer, så kan det løses ved at få lavet en ejendomsberigtigelse, så den ejendom som benytter arealet får ejerskabet på det. Det er op til ledningsejeren af aftale dette med ejeren af ejendommen og eventuelt bekoste de matrikulære ændringer.
Langs en del veje (især større veje) er der tinglyst vejbyggelinjer på private ejendomme for at sikre, at der ikke etableres anlæg som kan fordyre kommunens eventuelle udvidelse af vejen. Ledninger skal respektere disse.
Ledningsejerne har selv ansvaret for at sikre sig, at deres ledninger i private arealer respekterer tinglyste vejbyggelinjer. Det betyder, at på veje med vejbyggelinjer vil kommunen forlange en fjernelsesdeklaration, hvis en ledning placeres på inden for vejbyggelinjearealet. Dette vil gælde uanset om ledningsejer aftaler sig ud af gæsteprincippet med de private lodsejere eller ej.
Hvis kommunen kan konstatere, at der er placeret ledninger inden for vejbyggelinjearealet, vil kommunen holde ledningsejer ansvarlig for flytning af ledningen uden udgifter for kommunen.
Vejbyggelinjer vil altid fremgå tinglysningerne på ejendommene.