Mere attraktivt for byggebranchen at løse opgaver

Grænsen for, hvornår bygge- og anlægsvirksomheder skal stille bankgaranti, når de løser opgaver for kommunen, er blevet hævet fra 250.000 til 500.000 kroner. Det betyder, at der nu er færre omkostninger for virksomhederne forbundet med de mindre opgaver.

09. april 2016 - Oprettet af Christian Sloth Olesen

Som øvrige kommuner i landet kræver Randers Kommune, at bygge- og anlægsvirksomheder stiller bankgaranti, når de løser større opgaver. Men efter ønske fra byggebranchen, har Randers Kommune nu besluttet at hæve grænsen for, hvornår virksomheder skal stille garanti.

Grænsen er hævet fra 250.000 til 500.000, og det betyder, at virksomhederne nu har færre omkostninger og mindre besvær med administration, når de løser mindre opgaver for Randers Kommune.

Randers Kommune vil fortsat kræve bankgarantier på større projekter. Det er for at give kommunen en økonomisk sikkerhed, hvis de afleverede opgaver ikke lever op til den aftalte kvalitet.

 

Sådan øger du dine chancer for at få opgaver

Med den hævede grænse for, hvornår der skal stilles bankgaranti, håber Randers Kommune, at flere bygge- og anlægsvirksomheder vil byde på opgaver. Ønsker din virksomhed at forbedre chancerne for at få opgaver, er der to gode råd. Først og fremmest at holde øje med aktuelle udbud.

Hold øje med aktuelle udbud

Derudover anbefaler Randers Kommune, at man sikrer sig, at ens virksomhed er skrevet op på en entreprenørliste. Til nogle byggeopgaver inviterer Randers Kommune nemlig 5 lokale entreprenører til at give et bud, og er man på listen, kan man komme i betragtning også til disse opgaver.

For at blive skrevet på listen skal man kontakte vedligeholdelsesafdelingen:

Morten Nielsen: 41253463

Morten Holt: 25441588

Alex Veje Søndergaard: 25441573

Lars Ole Markvardsen: 21307651