Opbevaring af olie og kemikalie

Virksomheder der modtager, opbevarer og bortskaffer olier og kemikalier er ansvarlige for at disse aktiviteter udgør så lille en risiko for forurening af jord og grundvand som muligt.

Ved opbevaring af flydende olie og kemikalier - både råvarer, færdigvarer og affald - er der risiko for forurening af jord, grundvand, søer og vandløb samt tilledning til kloak.

For at nedsætte denne risiko, skal flydende olie og kemikalier opbevares og håndteres forsvarligt. Det gælder også produkter, hvorfra olie og kemikalier kan sive ud - f.eks. brugte oliefiltre eller akkumulatorer.

For at begrænse risikoen for forurening har Randers Kommune udarbejdet en forskrift om opbevaring af olier og kemikalier.

Anmeldelse og bortskaffelse af farligt affald

Virksomheder, hvorfra der fremkommer farligt affald, skal anmelde typer og mængder til Randers Kommune.

Bortskaffelse af farligt affald fra erhvervsvirksomheder skal ske efter reglerne i Randers Kommunes regulativ for bortskaffelse af erhvervsaffald. Farligt affald er f.eks. olieaffald, kemikalieaffald, oliefiltre m.m.

Affaldsproducenten skal som hovedregel bortskaffe farligt affald til et modtageanlæg, som Miljøstyrelsen har på sin liste over modtageanlæg. Modtageranlæggene fremgår af affaldsdataregisteret.

Randers Kommune har mulighed for at meddele fritagelse for pligten til at benytte den kommunale indsamlingsordning, hvis affaldet bortskaffes til en miljøgodkendt virksomhed, som oparbejder eller genanvender affaldet.

Ønsker du fritagelse eller har du spørgsmål i øvrigt vedr. farligt affald, kan du kontakte miljøgruppen ved at sende en mail.

Send en mail til miljø