Samhandelsvilkår

Randers Kommune har opstillet nedenstående samhandelsvilkår vedrørende betalingsbetingelser og fakturagebyrer

Betalingsbetingelser

Randers Kommune sender betaling for leverede varer og tjenesteydelser 30 kalenderdage efter leverandørens fakturaudstedelse. Sidste rettidige betalingsdag er således fakturadato plus 30 kalenderdage.

Falder den sidste rettidige betalingsdag ikke på en bankdag, vil førstkommende bankdag herefter være sidste rettidige betalingsdag.

Ovenstående betalingsbetingelser er udgangspunktet for betalinger fra Randers Kommune. I det omfang, der via lovgivning eller lignende er fastsat andre betalingsbetingelser, anvendes disse.

Der kan kun i specielle tilfælde aftales kortere eller længere betalingsfrister med Randers Kommunes indkøbskontor.

Fakturagebyrer

Randers Kommune accepterer ikke opkrævning af gebyrer. Med mindre andet er aftalt, vil en faktura, som indeholder faktureringsgebyr, administrationsgebyr eller lignende, blive afvist.

Fakturakrav ved handel med Randers Kommune

Elektroniske fakturaer til offentlige myndigheder skal sendes i det lovpligtige OIOUBL-format via NemHandel-systemet. For at være leverandør til Randers Kommune skal dine elektroniske fakturaer leve op til NemHandel-systemets krav og kravene til OIOUBL-formatet.

Der findes flere forskellige muligheder for at anvende NemHandel.

Læs mere om disse muligheder i IT- og Telestyrelsens folder om NemHandel.

Udover de tekniske krav til de elektroniske fakturaer findes der også en række lovmæssige krav til indholdet af fakturaen.