Virksomheder

Randers Kommune har valgt, at Erhverv Randers står for kommunens service over for både iværksættere og virksomheder, når det gælder iværksættervejledning og virksomhedsservice.

Det er også Erhverv Randers der kan kontaktes i forhold til de programmer og services Væksthus Midtjylland tilbyder.

Erhverv Randers er en organisation med ca. 500 medlemsvirksomheder og tilbyder en bred vifte af arrangementer og netværk.

Randers Kommune tilbyder god kommunal service gennem et erhvervsteam som er oprettet for at understøtte og bistå virksomheder i alle spørgsmål om alt fra byggesager og affald til bud på nye medarbejdere. Læs mere under erhvervsteam.