Skånejob

Personer, der er blevet tilkendt førtidspension, har mulighed for at få et job med løntilskud, tidligere kaldt skånejob. Ordningen er indført for, at disse personer får mulighed for at forbedre deres livskvalitet og samtidig give en hånd med på arbejdsmarkedet.

Et job med løntilskud til førtidspensionister er en stilling på særlige vilkår enten hos en privat eller offentlig arbejdsgiver. Når en person bliver ansat i en sådan stilling vil løn- og arbejdsvilkår blive fastlagt i samarbejde mellem dig, førtidspensionisten og fagforeningen. Her vil der naturligvis blive taget hensyn til de skånebehov, førtidspensionisten har.

Sådan bliver et job med løntilskud til førtidspensionister oprettet

Som arbejdsgiver kan du oprette et job med løntilskud til førtidspensionister til en af dine egne medarbejdere, der har fået tilkendt førtidspension. Du kan også selv søge efter førtidspensionister, ligesom Jobcenter Randers eller en førtidspensionist kan kontakte dig med et ønske om at få oprettet et job med løntilskud.

Som arbejdsgiver kan man naturligvis ansætte en førtidspensionist på almindelige lønvilkår uden indblanding fra jobcentret. Men ønsker man at søge om tilskud til lønnen, skal Jobcenter Randers godkende ansættelsen.

Anmod om løntilskud via Virk.dk